Gå til sidens indhold

Skat for studerende

Kommer din årsopgørelse bag på dig hver gang? Vi giver dig her en oversigt over de vigtigste begreber for dig som studerende.

Forskudsopgørelsen

Din forskudsopgørelse er en oversigt over, hvad du forventer at tjene i det kommende år. Det er ud fra den indkomst, du selv angiver i din forskudsopgørelse, at det bliver udregnet, hvor meget du skal betale i skat.

Hvis du angiver et beløb, der er for lavt, kommer du til at betale for lidt i skat, og så skal du betale restskat, når årsopgørelsen kommer. Hvis du er i tvivl om, hvor meget du kommer til at tjene, er det bedre at angive et beløb, der er lidt for højt – så betaler du lidt for meget i skat i løbet af året, men du får pengene tilbage, når året er slut.

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at de tal, Skat har skrevet ind i din forskudsopgørelse, er nogenlunde korrekte.

Årsopgørelsen

Når året er slut, laves der en årsopgørelse, som du får at se i marts. Det er den endelige opgørelse over, hvad du faktisk har tjent.

Hvis din reelle indkomst svarer til den, du angav i din forskudsopgørelse, har du betalt det rette beløb i skat i løbet af året. Hvis du har tjent mindre end du havde regnet med, har du betalt for meget i skat, og så skal du have penge tilbage.

Det modsatte gælder selvfølgelig, hvis du har tjent mere end du havde forudset. Så har du betalt for lidt og bliver opkrævet restskat – og det vil man helst undgå. Derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at sørge for, at forskudsopgørelsen er retvisende.

Hvornår skal jeg selv foretage mig noget?

I november skal du udfylde din forskudsopgørelse for det år, der starter efter nytår. Som minimum skal du sikre dig, at de tal, Skat har skrevet ind på forhånd, er korrekte, men der kan også være oplysninger, som du selv skal tilføje. Det er typisk oplysninger om forskellige fradrag.

I løbet af året skal du ændre i din forskudsopgørelse, hvis der sker væsentlige ændringer i dine indkomstforhold. Det kan være, hvis du går fra SU, kontanthjælp eller dagpenge til at få løn, går fra fuldtidsarbejde til deltid eller får lønforhøjelse. Det kan også være, hvis du får tildelt et legat i forbindelse med dit studie – det skal angives som indkomst.

I marts kommer årsopgørelsen for det år, der netop er slut. Den fortæller dig, om du skal betale restskat eller have penge tilbage, men det er vigtigt, at du tjekker oplysningerne igennem. Det er nemlig dit eget ansvar at fange eventuelle fejl.

Hovedkort, bikort og frikort

Du skal bruge forskellige skattekort til forskellige indkomster:

Det vigtigste skattekort er dit hovedkort, som viser dit skattefradrag – den del af din indkomst, du ikke skal betale skat af – og din trækprocent, altså hvor mange procent af din indkomst, du skal betale i skat. Hovedkortet må kun bruges til én indkomst. Hvis det bliver brugt til to indkomster, får du dobbelt fradrag, og så skal du betale restskat, når året er slut. Hvis du har flere indkomster, for eksempel SU og løn fra et studiejob, skal du sikre dig, at det er den højeste indkomst, der bruger hovedkortet.

Den anden indkomst skal bruge dit bikort, hvor der ikke er noget fradrag. Her betaler du altså skat af det fulde beløb. Det er dit eget ansvar at sørge for, at din arbejdsgiver bruger dit bikort og ikke dit hovedkort.

Frikortet bruger man kun, hvis man har en meget lille indtægt: under 46.000 kroner, hvis man er over 18 år, og under 34.500 kroner, hvis man er under 18 år. Der er ingen trækprocent på et frikort, og det betyder, at du ikke betaler skat af indtægten.

SU og fribeløb

Hvis du har en anden indtægt ved siden af din SU, skal du være opmærksom på dit fribeløb. Det er grænsen for, hvor meget du må tjene, mens du modtager SU, og den kan variere:

Det laveste fribeløb er på 7.749 kroner om måneden, hvis du får SU på en ungdomsuddannelse, og 12.222 kroner i måneder, hvor du får SU på en videregående uddannelse.

I måneder, hvor du er indskrevet på en uddannelse, men ikke får SU, for eksempel på grund af orlov, lønnet praktik eller fordi du er erklæret studieinaktiv, må du tjene op til 19.353 kroner om måneden.

Det højeste fribeløb på 37.250 kroner gælder i måneder, hvor du ikke får SU, fordi du for eksempel ikke har flere SU-klip tilbage, går på en uddannelse, der ikke er godkendt til SU eller er ved at uddanne dig til forsker efter kandidatniveau.

Hvis du har børn under 18 år, stiger dit fribeløb med 27.990 kroner om året pr. barn.

Fradrag

Der findes en række skattefradrag, som fritager dig for skat på større eller mindre beløb. Det er nogle af de oplysninger, du typisk selv skal skrive ind eller rette til i din forskuds- og årsopgørelse.

Her er en række af de mest almindelige fradrag:

Dit kontingent til fagforening og a-kasse er også fradragsberettiget, ligesom donationer til visse velgørende organisationer.

Befordringsfradraget kan du få, hvis der er mere end 12 km mellem din bolig og din arbejdsplads.

Servicefradraget betyder, at du slipper for at betale skat på det beløb, du har betalt for at få udført forskellige typer servicearbejde i din bolig. Du kender det nok bedre som håndværkerfradraget, men rengøring og børnepasning er også inkluderet.

Rentefradraget giver dig fradrag, hvis du betaler renter på for eksempel et banklån eller dit SU-lån.