Miniguide: Sådan tager du en god onlineeksamen

Del artikel:

Mange fysiske eksamener er erstattet af onlineudgaver. Det stiller anderledes krav til dig og de omgivelser, du afholder dine eksamener i. Få gode råd til, hvad du skal være opmærksom på.

Mange eksamener foregår via en skærm hjemme fra din bolig. Det stiller andre krav til dig. Læs, hvad du skal være opmærksom på.

Billedet

Det giver sig selv, at din roomie ikke skal gå halvnøgen rundt i baggrunden. Det kan godt være, at censor kortvarigt synes, det er fedt, men det går nok alligevel ikke i længden.

Så hav en neutral og rolig baggrund uden for mange forstyrrelser og intet rod. Sørg for, at kameraet er på højde med dine øjne

Og husk at være endnu mere venlig og smilende, end du plejer. En neutral optræden kan nemmere blive tolket negativt gennem en skærm.

Og som til en almindelig eksamen: Tag noget pænt tøj på, der giver dig selvtillid (ingen sweat pants), ret ryggen, smil, tal klart, tydeligt og ikke for hurtigt.

Lyden

Hav et headset/høretelefoner på og eventuel mikrofon tæt på din mund. Det giver en bedre lyd og mindsker rumklang.

Luk vinduer og døre, hvis der er andre til stede i boligen. Igen: Censor er ikke interesseret i at høre jubelbrøl fra din roomie, hvis han igen vinder i FIFA 20

Tjek reglerne på dit uddannelsessted

Det er også nyt for dit universitet, at alt skal foregå online. Censor er ikke digitalt indfødt som dig, så det kan være, teknikken driller. Bær over med det og hav overskud, hvis teknikken ikke spiller i første forsøg.

Tjek også op på, hvilke regler dit universitet har for online eksamener. Det er dit ansvar. Vær forberedt, hvis du fx skal med dit kamera skal dokumentere, at der ikke er andre i rummet (ingen rod, you know).

Lyset

Undgå at sidde i skygge, hvor du er svær at se. Sid ikke foran et vindue – det gør billedet mørkt. Hav i stedet en lyskilde forfra samt et naturligt og ensartet lys på hele dit ansigt/overkrop.

Test, test, test

Test at det hele spiller. Ring til en ven og sæt en virtuel videosamtale op og tjek, at det hele spiller. Og som til en almindelig eksamen: Hav et glas vand og en blok ved siden af dig. 

Held og lykke med dine eksamener!

Få god lyd og et lækkert billede til din online jobsamtale

I videoen herunder kan du se, hvordan du får teknikken til at spille til den online jobsamtale. Rådene er præcis lige så gode, når du går til online eksamen.

}