10 tips til kandidatstuderende

Gode råd til, hvordan du under dit studietid kan øge dine chancer for, at få et job når du er færdiguddannet.
Del artikel:

Vi har samlet en række gode råd og tips til dig, der er kandidatstuderende.

1. Bliv medlem af Magistrenes A-kasse

For at kunne få dagpenge allerede dagen efter, du afslutter din uddannelse, skal du have været studiemedlem af a-kassen mindst ét år. Så undgår du den obligatoriske karensmåned uden dagpenge. Du får 13.815 kr. om måneden udbetalt i dagpenge som medlem af a-kassen. (Sats for ikke-forsørger).

Meld dig ind i Magistrenes A-kasse

2. Husk 2-ugers reglen!

Du bevarer retten til dagpenge som nyuddannet, hvis du registrerer dig som færdiguddannet hos a-kassen og jobcentret senest to uger efter, du afslutter din uddannelse. Du kan ikke modtage dagpenge, hvis du ikke er medlem af en a-kasse.

3. Bliv medlem af en fagforening

Som medlem af DM har du fri adgang til rådgivning om karrieremuligheder og sparring på cv og ansøgninger. DM tilbyder kurser, som kan styrke dine kompetencer under og efter studiet bl.a. i Excel, InDesign og R. Medlemskabet er gratis det første år og koster kun 20 kr. om måneden helt ind til et år efter, du har afsluttet din uddannelse.

Meld dig ind i DM

4. Studieforsikring

Få dig en studieforsikring hos Alm. Brand med ekstra fordele til medlemmer af DM.

Læs mere

5. Hjælp til studietrivsel

I DM kan du få rådgivning til at træffe nogle af de udfordrende valg vedrørende studieretning, studiejob, udveksling og praktik. Du kan også få rådgivning, hvis du oplever dårligt studiemiljø eller har brug for en ekstrahånd til at håndtere arbejdspresset.

Kontakt DM

6. Husk dine interesser uden for studiet

Dyrk dine interesser og fællesskaber uden for studiet. Det giver energi – også til studiet. Hvis du ved, hvordan du henter energi, og hvad der interesserer dig, kan du bruge det som pejlemærker i dit arbejdsliv efter studiet. Er du fx den, der sørger for, at de nye på kollegiegangen føler sig hjemme, eller melder dig som tutor? Så peger det på, at du opsøger og trives med det relationelle og teambaserede. Forsvinder du ind i britiske podcasts om international politik? Så overvej, om det er emnet eller fordybelsen, du falder for. Det fortæller nemlig noget om, hvilket job du vil trives i.

7. Frihed til orlov

Med et medlemskab i Magistrenes A-kasse har du ret til dagpenge, hvis du tager orlov i mindst ét semester i løbet af overbygningen, eller hvis du efter din bacheloruddannelse ikke ønsker at læse videre på kandidatuddannelsen.

Kontakt MA

8. Kom ud i praktik

Praktik giver dig erfaring, netværk og kendskab til arbejdsmarkedet. Men modsat studiejobbet har du i praktik mulighed for at komme dybere ned i arbejdsopgaverne, prøve flere ting af og få mere ansvar.

Tjek vores råd til praktikjobbet

9. Tjek DM's aktivitetspulje og rejselegat

Har du lyst til at afholde en studie- eller arbejdsmarkedsrelateret aktivitet sammen med dine medstuderende? Eller går du med drømmen om et feltstudie eller en studierejse? Så har du mulighed for at søge økonomisk støtte fra DM’s aktivitetspulje og DM’s rejselegat.

10. Der er et liv efter specialet

Ved du hvordan, og hvor du vil arbejde? Bliv medlem af DM og MA og få adgang til professionel rådgivning om, hvordan du får mest muligt ud af den sidste tid på dit studie og om dine karrieremuligheder. Du er trænet i at indsamle viden. Brug det når du møder folk uden for studiet. Spørg om deres arbejdsopgaver, steder de har arbejdet, hvordan ville en arbejdsgiver se dit fag, din studieteknik og dit studiejob?

Fagforening og a-kasse for studerende

DM og Magistrenes A-kasse giver dig inspiration og vejledning til at træffe de rette valg, mens du studerer, og når du tager hul på din karriere.

}