Gå til sidens indhold

Jobsamtalen

Du er kommet gennem det første finmaskede net. Dine faglige kvaliteter er blåstemplet. Nu venter næste udfordring: Jobsamtalen.

1. Du skal være klædt på

Turen er kommet til at vise, hvem du er som medarbejder og kollega. Din forberedelse skal målrettes: Hvem skal jeg møde? Hvem er de? Hvad er det for en arbejdsplads? Hvilke typer opgaver vil jeg blive sat til at udføre?

Skal du til samtale på et job, hvor man skal skrive meget, så tag artikler med, du har skrevet. Det samme gælder rapporter, bøger og lignende, der kan være relevante for jobbet.

2. Jobsamtalen er en dialog

Både arbejdsgiveren og du har ansvar for, at samtalen fungerer.  Det betyder, at du skal være med til at skabe dialog og holde samtalen kørende. Arbejdsgiveren tager initiativet og sætter rammen. Indleder samtalen og bestemmer, hvornår den skal slutte. Du skal svare på spørgsmål, men du skal også stille spørgsmål den anden vej.

Forbered fx tre ting, du gerne vil fortælle om dig selv og brug eksempler. I stedet for at fortælle, at du er dygtig, så fortæl om opgaver, der viser, hvordan du er dygtig. Vær forberedt på at skulle svare på, hvad du laver, når du ikke arbejder, og hvilken type menneske/kollega du er. Du skal også gerne virke som et reflekteret, aktivt menneske, der forholder sig til den verden, du lever i.

3. Ingen er perfekte - heller ikke dig

Du kan typisk få spørgsmålene, hvad du er god til, og hvad du ikke er god til. Hav svar klar til begge spørgsmål og vær ærlig. Svarene skal kunne føres tilbage til det aktuelle job og ikke alt muligt andet.

Ingen er perfekte til alt, og derfor skal du i stedet signalere, at du kan kompensere for de svagere sider. Dit svar skal vise, at du har selvindsigt og konkret erfaring. Det er måske ikke så meget svaret, som måden du svarer på, der vil blive bemærket.

4. Du kan få spørgsmål, der går tæt på

Til en jobsamtale kan du blive spurgt om noget, som du helst ikke vil svare på, og også noget, som arbejdsgiveren slet ikke må spørge om. Fx om du vil have børn. Forbered dig på, hvordan du eventuelt vil svare. Afviser du helt at svare på spørgsmålet, så kan det være, at arbejdsgiveren fravælger dig. Svarer du meget ærligt, fx ”Selvfølgelig, gerne inden for det næste år”, så kan det også påvirke din mulighed for at få jobbet. Overvej i stedet, om du vil svare ”Vil alle ikke det?”. Eller ”Det har jeg ikke lige tænkt over endnu”. Så hverken be- eller afkræfter du spørgsmålet.

5. Du siger også noget med kroppen

Du starter med at give hånd og præsentere dig selv. Giv et fast håndtryk, og sig højt og tydeligt dit fornavn og efternavn. Det er i orden at være nervøs. Er det et problem for dig, så få eventuel professionel hjælp. Ellers kan det være en idé at italesætte det og fx sige: ”Jeg er en smule nervøs.” Det er ikke noget problem, så længe du får sagt det, du gerne vil. Det handler om, at samtalen skal foregå i en så god og behagelig stemning som muligt. Det er tilladt at smile og være glad. Samtalen foregår næsten altid med flere parter. Sørg for at have kontakt med alle rundt om bordet, ligesom du ville til en almindelig samtale.

6. Hvad skal jeg dog tage på?

Du skal selvfølgelig møde til samtalen til den aftalte tid og gerne fem minutter før. Din påklædning skal så vidt muligt matche det job, du søger. Hellere lidt for pænt tøj end det modsatte. Håret skal sidde og skægget være veltrimmet – hvis du har sådan et. Det er vigtigt, at du har gjort dig klart, hvad du signalerer eller vil signalere med dit udseende. Og så skal du selvfølgelig have din mobil slukket under hele samtalen.

7. Hvad skal det koste jer at ansætte mig?

Du skal som en del af forberedelsen gøre dig klart, hvilken løn du forventer at få. Du kan blive spurgt om det i slutningen af samtalen. Det er selvfølgelig rarest, hvis du kan få arbejdsgiveren til at komme med en udmelding, men ellers er du nødt til at komme med et svar.

Brug DM’s lønstatistik i din research, eller tal med DM. Et svar kan være: ”Folk med min baggrund og anciennitet vil i sådan en stilling typisk få xx…kroner”. Søger du et job i det offentlige, så er det en god idé at tage kontakt til tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen for at høre om både arbejdspladsen og løn, inden du går til samtale. Så er du forberedt, hvis der skulle komme spørgsmål til det.

Og husk, at løn er meget andet end kroner og ører. Løn er også betalt pension, fridage med løn, løn under barsel, fri med løn på barns første sygedag og alt det andet, som du måske ikke lige tænker på.

8. Hvornår slutter samtalen?

Arbejdsgiveren sætter rammen for samtalen og afslutter den. Bliver tiden overskredet, er det deres problem. Omvendt skal du heller ikke blive ved med at komme med spørgsmål, hvis tiden er overskredet. Har du fået sagt det, du ville sige, er det på tide at sige tak for i dag. Afslut eventuelt med at spørge om, hvornår du kan forvente at få et svar.

Du er ikke forpligtet til at svare på...

  • om du er sund og rask, kan udvikle sygdomme i fremtiden eller lider af arvelige sygdomme.
  • om du har haft et højt sygefravær i tidligere job.
  • om du eller I planlægger graviditet eller adoption.
  • Din seksuelle orientering, politiske holdninger eller religion
  • om du står i et skyldnerregister – med mindre du skal betros firmaets midler.

Kilder:

Chefkonsulent  i DM, Annette Schmidt Højby

Chefkonsulent i DM, Lotte Espenhain Møller