Gå til sidens indhold

Jobsamtalen

Du er kommet igennem den først udvælgelse, din ansøgning har vakt interesse, og nu venter det næste skridt: Jobsamtalen!

1. Vær forberedt

Det er afgørende, at du gør dit hjemmearbejde grundigt, inden du kommer til selve samtalen. Det vil være afgørende for, at du kan svare på en god måde og stille relevante spørgsmål til samtalen. Husk at dem, der skal ansætte dig, også har forberedt sig.

Allerede når du siger ja til samtalen, så spørg, hvem der vil være til stede (kan du ikke få navne oplyst, så spørg til stillingsbetegnelser), så du kan danne dig et indtryk af, hvor mange de er, og hvem de er. Brug for eksempel LinkedIn til at se, hvilken faglig baggrund de har. Undersøg også, om der vil være tests eller opgaveløsning som en del af samtalen, så du ikke bliver overrasket. Er der tale om et job i det private, skal du også være forberedt på, hvad dit krav til løn er. Du kan eventuelt bruge DM’s løntjek til at få en idé om dit lønniveau, eller du kan kontakte os, så vi kan vejlede dig.

2. Vær skarp på hvem de er

Det er en god idé at være opdateret på, om der er sket noget nyt i virksomheden, organisationen eller i branchen, siden at du sendte din ansøgning, som kan være relevant for dig at forholde dig til ved jobsamtalen. Det kan for eksempel være, at virksomheden har landet en ny ordre, at virksomheden er kommet i en mediestorm, eller at der er kommet en ny lovgivning, som vil påvirke dit kommende arbejde. Brug Google, tjek virksomhedens hjemmeside og LinkedIn profil, eller hvis du kender en, som arbejder i virksomheden, så forhør dig hos ham eller hende.

3. Vær skarp på hvem du er

Læs din ansøgning og dit CV igennem inden samtalen, så du er sikker på, hvad du har fortalt om dig selv til arbejdsgiverne. Du vil sandsynligt blive bedt om at præsentere dig selv. Derfor er det en god idé at forberede en kort faglig præsentation af dig selv, hvor du tager udgangspunkt i dit professionelle ”jeg” og får skabt et billede af, hvordan du arbejder, hvordan du arbejder sammen med andre, og fx hvordan du arbejder under tidspres. Lav gerne en overgang til, hvordan du vil bruge dette i dit nye job. Det må max tage tre minutter, så undlad de overflødige ting som dit navn og alder, det første ved de godt, og det andet er ikke relevant.

4. Hav en strategi

Overvej inden samtalen, hvilke tre af dine kompetencer, som du gerne vil have, at arbejdsgiveren husker dig for. Det er lettere at huske tre pointer end 10. Tag udgangspunkt i stillingsopslaget og overvej, hvilke spørgsmål eller emner, du kan risikere at blive spurgt ind til, og forbered dig så på dine svar.

Typiske spørgsmål kan for eksempel være:

  • Hvad er dine stærke side?
  • Har du svagheder? Hvilke?
  • Hvorfor vil du gerne arbejde i netop dette job, og hvorfor lige hos os?
  • Hvilken værdi kan du tilføre os?
  • Hvad er det første du vil lave, hvis du får jobbet?

Hvis du ved, at du har ’ømme’ punkter til samtalen, for eksempel at du mangler erfaring inden for et område, så vær klar over, at du ikke nødvendigvis skal have løsningen, men du skal have en idé til, hvordan du forestiller dig at imødekomme denne udfordring.

Det er en god idé at øve samtalen med en ven, så det ikke er første gang, at du siger tingene højt til selve samtalen. Det gælder især, hvis det er første gang, at du skal til samtale. Du kan også bruge DM til at tage samtalen igennem, hvis du ønsker faglig feedback.

5. Styr på nerverne

Det er ganske normalt at være nervøs til en jobsamtale, og det ved ansætterne godt. Nogen gange vil deltagerne i ansættelsesudvalget også selv være nervøse. Det er jo deres ansvar at vælge den rigtige til den ledige stilling. Husk også, at jobsamtalen ligeså meget er en mulighed for dig til at finde ud af, om denne stilling og arbejdsplads er noget for dig. I skal begge være enige i matchet.

Før du går ind, skal du tage nogle dybe indåndinger, så du får en rolig vejrtrækning, og tænke positivt. Det værste, der kan ske, er, at du ikke får jobbet, til gengæld får du erfaring og øvelse med at gå til samtale, som du kan tage med videre.

6. Når du kommer ind

Det kan let være en smule akavet, eller du kan være anspændt, når du først kommer ind i lokalet til jobsamtalen. Tag tyren ved hornene. Vis initiativ, giv hånd, og læg mærke til deltagernes navne og stillinger.

Sig ja tak til drikkelse, men nej til spiseligt som rundstykker. Det er svært at tale med mad i munden, og så behøver du ikke bekymre dig om, at du har noget mellem tænderne.

7. Hold hovedet koldt

Husk at bevare roen. Selvom du har forberedt dig, skal du ikke fyre en mekanisk remse af. Lyt til det, der bliver sagt, og tal i forhold til det. Det er helt okay at tage sig tid til at tænke, når man skal svare på et spørgsmål. Tag evt. en tår at drikke, så pausen er mere naturlig. Husk desuden at tale klart og tydeligt. Du må også gerne tage noter under samtalen fx om de vigtigste pointer, som du kan bruge senere i samtalen. Men pas på, at du ikke mister fokus på det, som bliver sagt, fordi du tager noter, så er det bedre at lade være.

Under samtalen kan du med fordel tage udgangspunkt i virksomhedens behov og tale dig selv ind i stillingen. Vær konkret når du taler om tidligere arbejdsopgaver og resultater – og undgå at tale negativt om de steder, du tidligere har været ansat.

Stil de spørgsmål til virksomheden, som du har forberedt hjemmefra, og som skal hjælpe dig til at afklare om stillingen er noget for dig. Spørgsmålene kan fx være: ”Hvad er min primære arbejdsopgave?”, ”Hvornår er opgaven løst?” eller ”Hvad skal der til for, at I synes jeg har løst opgaven godt, hvad er vigtigt for jer?”.

8. Når samtalen er færdig

Nu kan du slappe af. Nyd det, hvis du har en fornemmelse af, at det er gået godt. Evaluer hvad du synes er gået godt og skidt. Hvis du ikke får jobbet, kan det være en god idé at tage kontakt til dem alligevel – måske kan du lære noget af samtalen. Spørg hvem der fik jobbet, og hvad det vigtigste var for dem? Bed om deres feedback og lad dem vide, at du stadig er interesseret, hvis der skulle komme en ny stilling. Du kan også spørge dem, hvad du skulle gøre, for at komme i betragtning til stillingen, hvis den skulle blive slået op igen om et år.

Du er ikke forpligtet til at svare på:

  • om du er sund og rask, kan udvikle sygdomme i fremtiden eller lider af arvelige sygdomme.
  • om du har haft et højt sygefravær i tidligere job.
  • om du eller I planlægger graviditet eller adoption.
  • din seksuelle orientering, politiske holdninger eller religion.
  • om du står i et skyldnerregister – med mindre du skal betros firmaets midler.