Gå til sidens indhold
07. november 2019

Studerende skal turde udfordre common knowledge

Vi ved, at jorden er rund, og vi ved, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Den viden kan vi takke nysgerrige og vedholdende forskere for.

Marit-Solveig Seidenkrantz var med på, at jordkloden var rund, da hun i 1989 afleverede sit speciale.

Klimaforandringerne, derimod, de var ikke menneskabte endnu. I hvert fald var der forskningsmæssigt næsten ingen fokus på det, og det havde slet ikke bred gennemslagskraft.

“De senere år er de menneskeskabte klimaforandringers skeptikere blevet færre. Og interessen for klimaet er blevet større og større. Det kan man tydeligt mærke. Ikke mindst når man beskæftiger sig med området fagligt.”

Marit-Solveigs forskning går ud på at forstå klimaforandringer, og specielt hvordan havet styrer klimaet. Havbunden består af flere forskellige lag og ved at tage prøver af dem, kan forskere lære mere om, hvordan klimaforandringerne hidtil har påvirket jorden. Og ved hjælp af blandt andet Marit-Solveigs forskning har forskerne nået en vigtig konklusion:

“Vi kan simpelthen ikke forklare de klimaforandringer, der sker, ved hjælp naturens kræfter. Derfor må de være menneskeskabte.”

Nøgleordet er nysgerrighed

Men selvom klimaforandringer endnu ikke var det helt store samtaleemne, da Marit-Solveig begyndte at studere, så var det et emne, der interesserede hende, og derfor blev hun ved.

“Alting skal have et ofte kortsigtet formål i dag, men jeg synes, man også skal huske at lade lysten og nysgerrigheden være det primære brændstof. Det jo det, der driver værket og i sidste ende skaber den vedholdenhed, der også skal til for at nå i mål.”

Videnskab handler nemlig om at finde ud af nye ting, og heriblandt er der nogle gange nogle opdagelser, der betyder, at fakta ændrer sig. Og de opdagelser bliver kun nemmere at nå frem til, hvis det er nysgerrigheden, der driver.

Det næste gennembrud

Marit-Solveig råder nye studerende til at tro på sig selv. Ikke være så bange for fremtiden. Hun ser en tendens til, at mange nye studerende tænker: Kan jeg nu noget, når jeg bliver færdig? Og til det er Marit-Solveigs svar ret kontant: Drop bekymringerne.

“Som studerende agerer man jo også som forsker, hvor man er nysgerrig for at forstå sammenhænge. Og hvis man har en idé, som man tror på, så skal man bare se at komme i gang med at få det efterprøvet. Det nytter at blive ved. Også selv om ens felt måske ikke lige er det mest moderne at forske i lige nu. Selvom ens arbejde ikke direkte skaber nye arbejdspladser lige nu, er det måske netop ens indsats, der resulterer i helt ny forståelse og nye veje og muligheder for samfundet”

Hvad det næste store internationale forsknings-gennembrud bliver, har Marit-Solveig Seidenkrantz svært ved at spå om. Det kan man jo i sagens natur ikke vide - som hun siger. Men det næste store gennembrud er derude i fremtiden, og det kan du som studerende blive en del af. Hvis du altså er nysgerrig nok.