Gå til sidens indhold
07. oktober 2019

Sådan bliver du en vigtig brik i kampen mod kræft

I dag er teknologi en vigtig del i forskningen af alvorlige sygdomme som kræft. Teknologien udvikler sig hurtigt. Så hurtigt, at der er brug for flere færdiguddannede, der kan håndtere de her data, der måske i sidste ende kan føre til banebrydende resultater. Med andre ord, så er der brug for flere studerende, der specialiserer sig i bioinformatik.

Martin Bøgsted er professor i Bioinformatik og Statistik på Aalborg Universitet. Han forsker i kræft i det bloddannende system, og han arbejder med at få karakteriseret, hvor kræften er opstået. Kræft er en genetisk sygdom forstået på den måde, at der sker en fejl under celledelingen i dna-strukturen, som gør, at cellerne udvikler sig uhensigtsmæssigt. Ifølge Martin har vi tre milliarder steder, hvor, det kan gå galt under delingen. Ved hjælp af avanceret teknologi og statistiske analyser, forsøger Martin og hans kolleger at sammenligne kræftcellernes struktur med normale celler for at se, hvor ændringerne er sket. Med de rette folk, kan det føre til vigtige resultater:

“Ultimativt kan vi prøve at finde en måde at stoppe delingen af kræftcellerne på. Det kræver indsigt i avancerede computersystemer og -algoritmer. Men det kræver også både statistisk indsigt, indsigt i datalogi og indsigt i biologi.”

Mangler specialister

Når teknologien udvikler sig så hurtigt, som den gør lige nu, betyder det også, at der skal flere specialister til at tolke resultaterne. For Martin var det muligheden for at arbejde med statistik og teknologi på det biologiske område, der var spændende. Og muligheden for at udvikle behandlingen af patienter er ikke mindre motiverende. Han håber, han kan inspirere flere til at gå i hans fodspor:

“Der er for få folk, der kan det her. Datamængderne vokser, så vi har brug for folk, der kan håndtere de her data. Vi har et ekstremt stort potentiale i Danmark, så hvis vi ikke har folk nok, der kan analysere de data, så kommer vi til at tabe på konkurrence-delen, hvis vi skal op på den helt store klinge og skal det nå det inden andre lande.”

Selvom der er langt fra forskning til medicin, der rent faktisk virker, så er processen dertil ifølge Martin enormt givende.

Kræver samarbejde

Bioinformatik findes blandt andet som en masteruddannelse. Det er typisk folk, der kommer fra matematik, biologi, datalogi, fysik, statistik, der så specialiserer sig i bioinformatik. Ifølge Martin er det vigtigt, at de studerende er klar på at samarbejde med andre faggrupper som eksempelvis læger. For Martin er det, når det samarbejde lykkes, at det giver allermest mening for ham:

“Det er mest processen, når man i fællesskab når nogle af de mål, man har defineret. Men der er langt fra forskning til medicin, der rent faktisk gør en forskel. Men når man i det tværfaglige fællesskaber lykkedes, er det enormt givende.”

Så hvis du ligesom Martin har en indædt interesse for teknologi og statistik, hvorfor så ikke specialisere dig i bioinformatik? Der bliver helt sikkert brug for dig.