Coronavirus

DM og MA har indført en række tiltag for at hindre spredning af coronavirus.

Gå til sidens indhold

Antropologi er en åben dør til verden

Nogle trives i trygge, kendte omgivelser. Andre opsøger helst forandringer. Som antropolog kan du selv få indflydelse på din hverdag. Faget kan føre dig til alle steder i verden – både steder lige rundt om hjørnet, Andalusien eller Stillehavet.

Sådan lyder det i hvert fald fra Cecilie Rubow, som til daglig er lektor i antropologi på Københavns Universitet. Du forestiller dig måske, at hendes hverdag primært foregår bag et skrivebord bag grå betonvægge i tidsrummet 8-16 - men sådan er det ikke. Faktisk langt fra. Cecilie interesserer sig for antropologiske spørgsmål verden over, og derfor har hendes profession ført mange oplevelser med sig, ikke mindst i forbindelse med feltarbejde:

“Jeg har arbejdet i Danmark med religion og spørgsmål om ritualer i forbindelse med døden. Og siden har feltarbejde bragt mig til Stillehavet i forbindelse med et forskningsprojekt om klimaforandringer og folks opfattelse af en forandret verden på grund af disse forandringer.”

Af tre omgange har Cecilie været ved Stillehavet for at undersøge forståelsen af, hvad klimaforandringer betyder for øboerne. De vidste, at klimaforandringerne var en realitet, men der var forskellige bud på om det allerede var synligt. Lokale beboere og miljøstyrelsen i landet var bekymret for, hvad klimaforandringerne ville betyde for den smukke lagune i området. I dag arbejder Cecilie med natur- og klimaspørgsmål i Danmark.

Oversætter naturvidenskabelige fakta

I snart 30 år har naturvidenskabelige forskere vidst, at der er alvorlige klimatiske problemer på spil verden over. Men det kan dels være svært for andre at forstå, og dels har naturvidenskaben ikke alle løsningerne. Ifølge Cecilie, har naturvidenskaben brug for samfundsvidenskabelige forskere til at forstå, hvordan naturvidenskabelig viden opfattes lokalt og til at undersøge grundlaget for, hvordan samfundsmæssige praksisser kan ændres.

“Min forskning kan bidrage til, at vi får en bedre forståelse af vores hverdag. Og at vi får en kritisk selvrefleksion i forhold til de modsætninger og dilemmaer, der opstår i forhold til, hvad natur er i forhold til de udfordringer, som klimaforandringerne giver.”

Hvis Cecilie kan bidrage til en forståelse af, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for forskellige mennesker, så kan hun måske også bidrage til, at de i sidste ende ændrer adfærd og tilpasser sig den nye virkelighed.

Feltarbejde er vejen frem

Fra Cecilie lyder det, at du som antropologistuderende har en stor indflydelse på, hvor faget fører dig hen. Det handler ikke mindst om, at du også interesserer dig for ting, som ikke nødvendigvis står i læseplanen. Hun har en klar opfordring til nye studerende:

“Det er fantastisk givende, når de kaster sig ud i nogle praktisk orienterede samarbejder med folk og verden for at afprøve deres kvalifikationer. Det kunne være at lave noget frivilligt arbejde for eksempelvis forskere, kulturelle institutioner eller foreninger, som har brug for en kulturanalytisk indsigt i at løse nogle af dagligdagens problemstillinger og dilemmaer.”

Følger du Cecilies råd og kaster dig ud i det, er der ingen grænser for hvor i verden, antropologi vil føre dig hen. Og hvem ved, måske vil lige netop dit arbejde en dag ændre verden for et lokalsamfund i Andalusien eller Stillehavet.