Gå til sidens indhold

Tutorprisen 2019

DM uddeler hvert år Tutorprisen for at støtte op om det gode studiemiljø og belønne de tutorer, som gør en ekstra indsats for at hjælpe de nye studerende ind på universiteterne.

Dansk Magisterforening hylder hvert år de tutorer, der kan lave det bedste introforløb. I 2018 var det tutorerne fra Molekylær Biomedicin på KU, der løb med prisen og de 10.000 kr.

Har du Danmarks bedste tutorer?

Er du startet på universitetet i år, så har du muligheden for at hylde dine tutorer ved at nominere dem til årets Tutorpris. Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2008, og en anerkendelse af det store arbejde tutorerne gør for at sikre nye studerende en god start på studielivet. Der vil blive kåret lokale vindere på KU, RUC, SDU, AAU og AU samt én national vinder. De lokale vindere modtager en check på 2.500 kroner, og den nationale vinder modtager en check på 10.000 kroner.

Sådan nominerer du dine tutorer

Hvis du gerne vil nominere dine tutorer, så gå ind på vores Facebookside Magistrene studerende. Her finder du øverst på Facebooksiden en video omkring Tutorprisen. Nomineringen sker ved, at du skriver, hvor og hvad dine tutorer læser i kommentartråden under videoen. Skriv også gerne lidt om, hvorfor du mener, at netop dine tutorer fortjener prisen. 

Hvad lægges der vægt på, når vinderne udvælges?

• Gode tutorer hjælper studerende godt i gang
• Gode tutorer ser mulighederne i de studerende
• Gode tutorer udløser de studerendes potentiale
• Gode tutorer skaber tryghed

Du kan nominere dine tutorer til og med 29. september.  De lokale vindere fra de enkelte universiteter offentliggøres i uge 43, og den nationale vinder offentliggøres i uge 44. Alle vindere offentliggøres på Facebooksiden Magistrene Studerende og her på siden. 

Nominer dine tutorer i videokommentartråden på Facebook