Til indhold

Hvad betyder den nye amerikanske præsident for verden, for amerikanerne - og for dig?

DM og MA
© Dennis Morton

20 januar 2021 får USA en ny præsident, hvilket får mange til at håbe på en helt ny politisk virkelighed - også for Danmark. Dagen efter Joe Bidens indsættelse kan MA og DM eksklusivt tilbyde dig at opleve Martin Krasnik, når han fortæller om amerikansk politik og USAs betydning for os.

Er du studerende og trænger til et afbræk fra eksamenslæsningen? Interesserer du dig for amerikansk politik? Og trænger du i det hele taget til at høre om andet end corona? Så har vi et godt tilbud til dig :-)

Du kan opleve Martin Krasnik på MA og DM's webinar, når han deler ud af sin store viden og erfaring med amerikansk politik.

Det amerikanske valg fik mange til at ånde lettet op. Men Donald Trumps nederlag til Joe Biden betyder ifølge Martin Krasnik ikke, at årsagerne til trumpismen er væk. USA defineres af meget mere end den nye præsident, nemlig den demografiske udvikling og den politiske kultur, der er under forandring. Alt sammen har det voldsom indflydelse på hele verden. Og på Danmark.

Så bered dig på halvandens times USA-nørderi - og hvem har ikke lyst til det? Hør også om konsekvenserne af de sociale medier, og hvad fake news gør ved os alle sammen. Tilmeld dig, hvis du vil vide mere om, hvad et valg tusindvis af kilometer væk betyder for dig og for Danmark.

Om Martin Krasnik

Martin Krasnik er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han er i dag chefredaktør på Weekendavisen. Han har været vært, Weekendavisens USA-korrespondent og vært på DR2's Deadline og har skrevet flere bøger, fx Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne.

Praktisk information

Webinaret foregår online via Zoom. Test lyd og videoindstillinger i god tid op til mødet (evt. dagen før). Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge hovedtelefoner.

Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage, så en anden kan få din plads.

DM og MA
© Dennis Morton