Til indhold

Hvad gør corona ved jobmarkedet – og hvad betyder det for dig?

DM og MA
© Dennis Morton

Gratis

Er du i tvivl om, hvordan jobmulighederne ser ud under corona? Og er der egentlig akademiske job at søge – og hvor?

Spørger man de jobsøgende MA-medlemmer, så vurderer de klart, at der er blevet færre relevante jobopslag og flere ansøgere, der kæmper om de job, der er. Det viser en ny stor undersøgelse blandt vores medlemmer.

I det her webinar forsøger vi at finde ud af, hvad der er op og ned på det akademiske jobmarked under corona.

Til det har vi inviteret direktør for Jobindex, Kaare Danielsen, i studiet. Han har adgang til store mængder jobstatistik, og ved hvordan udviklingen på jobmarkedet har været og er under corona. Vi skal blandt andet tale om:

  • Hvor mange akademiske job er der lige nu?
  • I hvilke brancher kan man finde job?
  • Hvor i landet?
  • Hvilken vej er udviklingen gået under corona?

Desuden deltager Pia Knudsen, en af MA’s egne karriererådgivere. Hun har hver dag kontakt med medlemmer og kan bidrage med konkrete bud på, hvordan man griber sin jobsøgning an under corona.

Tager udgangspunkt i din hverdag

Selve webinaret vil i høj grad tage udgangspunkt i de spørgsmål, som deltagerne stiller til vores to eksperter.

Du kan stille spørgsmål under webinaret, men der er ingen grund til at vente så længe.

Allerede nu kan du skrive dit spørgsmål til input@ma-kasse.dk – så er der større chance for, at det kommer med. Selvom vi gerne vil, så er det nemlig ikke sikkert, at vi kan nå at få besvaret alle spørgsmål.

Teknisk info

Du behøver blot en pc/Mac med højttaler. Mikrofon og kamera får du ikke brug for, da kun værten er synlig og hørbar.

Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding er kl. 12 hverdagen før, webinaret holdes. Tilmelder du dig efter det tidspunkt, kan vi ikke garantere, at du får tilsendt link til Zoom. Linket modtager du via mail.

NB: Du skal evt. justere i periodevisningen i bookingsystemet for at finde arrangementet. Hvis et arrangement ligger mere end en måned fra den dato, hvor du prøver at tilmelde dig, skal du udvide datofeltet/perioden – så kommer det frem.

DM og MA
© Dennis Morton