Hvad er en a-kasse?

Del artikel:

I Danmark har vi private a-kasser, der hjælper medlemmerne økonomisk, hvis de bliver ledige. En a-kasse udbetaler dagpenge og er en slags forsikring.

A’et i a-kasse er en forkortelse for arbejdsløshed. A-kasser rådgiver desuden medlemmer, så de kan finde et job. A-kasser modtager statsstøtte i form af lønmodtageres indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag. Sammen med a-kasse medlemmernes kontingent er det med til at finansiere udbetalingen af dagpenge.

Den væsentligste fordel ved at være medlem af en a-kasse er, at du er berettiget til dagpenge, hvis du bliver ledig. Alternativet til dagpenge er kontanthjælp. Men ejer du for over 10.000 kroner i kontanter eller værdier, så mister du din ret til kontanthjælp.

Vigtige regler om a-kasse

Der er andre fordele forbundet med et medlemskab. Er du studiemedlem hos Magistrenes A-kasse (MA), kan du fra 1. dag af dit medlemskab trække på professionel studie- og karriererådgivning. Det kan let blive relevant og værdifuldt i forhold til fx:

  • Studiejob
  • Kompetenceafklaring
  • Udformning af cv og ansøgninger
  • Jobmuligheder ift. din uddannelse

Læs mere på ma-kasse.dk

2-ugers reglen

For at få ret til dagpenge skal du melde dig ind i en a-kasse senest 2 uger efter, du har afsluttet din uddannelse. Der er en obligatorisk karensmåned, som betyder, at du først får udbetalt dagpenge en måned efter, at du afslutter din uddannelse. Se under ’1-års reglen’, hvis du vil undgå karensmåneden.

1-års reglen

Har du været studiemedlem i mindst ét år af en a-kasse, går du fri af karensmåneden og har ret til dagpenge dagen efter, at du har afsluttet din uddannelse.

Dagpengesatser for dimittender

Ikke-forsørgere

14.106 kr. de første tre måneder (brutto).

Derefter 9.700 kr. pr. måned hvis under 30 år, 12.253 kr. hvis over 30 år.

Forsørgere

16.177 kr. pr. måned (brutto).

Satserne er gældende fra 1. maj 2023.

Nye dagpengeregler fra 1. maj 2023

Bliv medlem af DM og MA

DM og MA giver dig inspiration og vejledning til at træffe de rette valg, mens du studerer, og når du tager hul på din karriere.

Meld dig ind
}